Intelligent styring er smart – både for private og erhverv
Spar tid og energi med intelligente installationer
Intelligent styring er vejen til effektivisering og energibesparelser. Det handler om at kunne styre, regulere, automatisere og overvåge boligens eller virksomhedens mange tekniske installationer.
Det betaler sig ofte at investere i intelligente installationer. Den ekstra udgift du betaler for intelligente produkter, tjener du typisk hjem igen, på de energibesparelser du opnår ved at automatisere styringen.
Intelligent hjem med automatisk styring
Intelligent styring har de senere år fundet vej til boligen. Det er blevet mere og mere almindeligt at integrere intelligente løsninger, der eksempelvis giver mulighed for automatisk styring af lys, varme og ventilation.
Forestil dig, at dine vinduer automatisk åbner eller lukker i forhold til temperaturen og vejret. Eller at du på en varm sommerdag kan sidde på dit arbejde og via din smartphone få ventilationen til at køle dit hjem ned, så du kommer hjem til en behagelig temperatur i din bolig.
Intelligent styring i din virksomhed
Der er også store energibesparelser og penge at hente på bundlinjen for virksomheder med intelligent styring af el. Mulighederne for intelligente løsninger er uanede. Det handler om at finde den eller de rigtige løsninger til din virksomhed.
Du kan for eksempel få et intelligent nødstrømsanlæg, der kan sikre data og undgå produktionsstop. Og med intelligente sensorer og styreenheder, kan du sikre, at der automatisk skrues op eller ned for varmen og lyset, når der ikke er brug for det.
Desuden viser undersøgelser, at du med intelligent styring af belysningen på arbejdspladsen kan opnå større produktivitet, større arbejdsglæde og færre arbejdsulykker. Intelligent belysning vil altså ikke alene give dig besparelser på energikontoen – men også på arbejdsindsatsen.
Specialister i installation af intelligent el
Hos TS-gruppen kan vi bl.a. hjælpe dig med installation af IHC anlæg (Intelligent House Control). IHC er en teknologisk løsning, hvor alle huset el-installationer kan styres fra ét sted. Du kan for eksempel styre alarmsystemer, regulere varme og belysningen med få klik fra din smartphone.
Har du brug for hjælp til installation af effektive og intelligente systemer til din bolig eller virksomhed, hjælper vi dig gerne. Vores el-installatører er specialiserede i intelligent el og efteruddanner sig løbende.
Vi kan bl.a. hjælpe dig med rådgivning og installation af intelligent styring inden for:
- Belysning
- Ventilation
- Aircondition
- Opvarmning
- Overvågning
- Alarmsystemer
- Energistyring
- Solafskærmning
- Vandstyring